Yoga Meditation Sensommer Retreat

Yoga Meditation Sommer RetreatYoga Meditation Sensommer Retreat på Ananda Mandala gør det muligt for dig at få en dyb personlig erfaring af yoga og meditation. Samtidigt vil du dag for dag få mere energi både fysisk og psykisk. Gennem yoga og meditation skærpes alle sanser og du kommer hjem med energi, klarhed og indre ro.

I løbet af retreatets første dage vil du opleve en behagelig afspænding i takt med, at du finder dig til rette. Et af kursets højdepunkter er tarmskylningen, hvor kroppen på en blid måde får en grundig udrensning. Derefter går vi dybere ind i yogaen og meditationen, hvilket først er muligt nu, hvor koncentrationen virkelig er til stede. Denne fordybelsesfase kulminerer med en tavshedsperiode på tre dage. Det er også under tavsheden, at vi går i svedehytte – en ceremoni som renser både krop og sjæl.

Undervisningen henvender sig til både begyndere og fortsættere, og forbereder desuden til Prana Vidya og Kriya Yoga kurserne.

Yoga Meditation Sensommer Retreat på Ananda Mandala omfatter en gruppe på max. 20 deltagere, hvilket åbner op for en mere personlig vejledning i undervisningen.

De længere retreater er internationale og undervisningen foregår da på engelsk.

En kursusdag kan f.eks. se sådan ud:

7.00 morgenyoga
8.30 let morgenmad
9.00 Karma Yoga
10.30 Yoga Nidra og Ajapa Jap Meditation
12.30 frokost
– tid til egne aktiviteter –
16.30 eftermiddagsyoga og meditationen Indre Stilhed
18.00 aftensmad
20.00 aftenprogram med foredrag, dans og musik eller meditation.

Lärare: Björn og Luisa Blumenthal.

Foruden den intensive praksis med yoga og meditation er der også tid til at padle kano, sole ved badepladsen, gå i sauna, ture i skoven eller bare at ligge og dovne i hængekøjen ved søkanten.

For att virkelig kunne fordybe dig og få mest muligt ud af din retreat, må du lade mobil, laptop, Ipod etc blive hjemme. Har du mobilen med dig, beder vi dig om at opbevare den hos os under dit ophold her.

Kursusafgift: 9.200 SEK, heraf 1.200 SEK i tilmeldingsgebyr.

Tilmelding

Datum: 2018-08-16 - 2018-08-26

Kurser og retreats i Yoga & Meditation

Ananda Mandala, usædvanligt smukt beliggende ved sø og skov, er en naturens perle. Det gør det sammen med yogaen og meditationen til en dybt berørende oplevelse at være på retreat, […]

Ananda Mandala Kursuscenter

Ananda betyder glæde eller lyksalighed, som ifølge yoga er vores oprindelige, naturlige tilstand. Mandala betyder et diagram eller en plads. Vores ønske er, at du her på Ananda Mandala Kursuscenter […]

Yogalæreruddannelse

“Først lærer du yoga, siden underviser du i yoga, så lever du yoga” (Swami Satyananda) Målet med denne yogalæreruddannelse er personlig udvikling gennem en dybtgående og omfattende vejledning i yoga […]

Svenska English Deutsch Dansk