Indre Stilhed Meditationsretreat

Indre Stilhed Meditationsretreat

Har du en travl hverdag med mange indtryk? Oplever du ofte at måtte anstrenge dig for at bevare overblikket? Frygter du at miste noget af dig selv mens du prøver at følge med? Så har du måske overvejet eller forsøgt dig med mindfullness-metoder. Og hvorfor ikke gå til kilden? At søge tilbage til oprindelige, gennemprøvede og sikre teknikker som mindfulness-bølgen har hentet inspiration fra?

Meditationen Indre Stilhed – Antar Mouna – er en sådan inspirationskilde. Meditationen træner din opmærksomhed; her iagttager du dine tanker, følelser, vaner og tilstande, oplever din personlighed uden at bedømme den, og når gradvist dybere, til erkendelse af dit inderste væsen.

Meditationen Indre Stilhed består af op til 7 trin, som du guides igennem, og når at blive fortrolig med under kurset. Du vil opdage at Indre Stilhed er let at anvende i hverdagen, og at meditationen øger din evne til at bevare åbenhed og nærvær hvor end du er.

Denne 5-dages retreat henvender sig ikke kun til begyndere, men også til fortsættere som ønsker at genopdage Indre Stilhed.

Et retreat på Ananda Mandala omfatter en gruppe på max. 20 deltagere, hvilket åbner op for en mere personlig vejledning i undervisningen. Vore længere retreater er internationale og undervisningen foregår da på engelsk.

En kursusdag kan f.eks. se sådan ud:
7.00 morgenyoga
8.30 let morgenmad
9.00 Karma Yoga
10.30 Yoga Nidra og meditationen Indre Stilhed
12.30 frokost
– tid til egne aktiviteter –
16.30 eftermiddagsyoga og meditationen Indre Stilhed
18.00 aftensmad
20.00 aftenprogram med foredrag, dans og musik eller meditation.

Foruden den intensive praksis med yoga og meditation er der også tid til at padle kano, sole ved badepladsen, gå i sauna, ture i skoven eller bare at ligge og dovne i hængekøjen ved søkanten.

For att virkelig kunne fordybe dig og få mest muligt ud af din retreat, beder vi dig at lade mobil, laptop, Ipod etc blive hjemme. Har du mobilen med dig, beder vi dig om at opbevare den hos os under dit ophold her.

Undervisningen foregår på engelsk.

Kurset begynder onsdag tidlig eftermiddag og slutter søndag eftermiddag.

Lärare: Hari Prem, Torben Meyer og Luisa Blumenthal.

Kursusafgift: 5.500 sek, inkl. 1.200 sek. i tilmeldingsgebyr.

Tilmelding

Datum: 2018-09-05 - 2018-09-09

Kurser og retreats i Yoga & Meditation

Ananda Mandala, usædvanligt smukt beliggende ved sø og skov, er en naturens perle. Det gør det sammen med yogaen og meditationen til en dybt berørende oplevelse at være på retreat, […]

Ananda Mandala Kursuscenter

Ananda betyder glæde eller lyksalighed, som ifølge yoga er vores oprindelige, naturlige tilstand. Mandala betyder et diagram eller en plads. Vores ønske er, at du her på Ananda Mandala Kursuscenter […]

Yogalæreruddannelse

“Først lærer du yoga, siden underviser du i yoga, så lever du yoga” (Swami Satyananda) Målet med denne yogalæreruddannelse er personlig udvikling gennem en dybtgående og omfattende vejledning i yoga […]

Svenska English Deutsch Dansk