Få en god alderdom med et sundt tandsæt
Vi danskere lever længere og længere, og det er naturligvis kun godt, at vi får længere tid sammen med vores venner og familie. Hvis du vil have mest muligt ud af din alderdom, bør du dog tænke proaktivt hele livet igennem. Mange døjer med diverse skavanker, når de kommer op i årene og som regel, havde det været bedre at forebygge tidligere. Herunder får du nogle helt konkrete råd til, hvordan du passer bedst muligt på dig selv. Det vil du takke dig selv for, når du bliver ældre.
Pas godt på dine tænder hele livet
Vi er nok mange unge voksne, der havde eller har bedsteforældre med gebis. I gamle dage var man ikke lige så bevidst om vigtigheden ved god tandhygiejne. Derfor måtte mange vinke farvel til deres tænder, allerede når de blev 50 år. Sådan behøver det heldigvis ikke være i dag. Der er langt større fokus på tandhygiejne og hyppige besøg hos tandlægen, og de fleste kan derfor beholde deres tænder. Det kan man i hvert fald, hvis man sørger for at følge de almenkendte råd. Man skal huske at børste tænder to gange to minutter hver dag og bruge tandtråd mindst én gang om dagen. Følger man disse råd, øger man sandsynligheden for at have sunde tænder livet igennem betragteligt. Desværre viser undersøgelser, at kun 29 % af danskerne har en god tandhygiejne.
Følger man ikke rådene til sund tandhygiejne, kan man udvikle paradentose. Paradentose er et bakterieangreb i knoglen, som tænderne sidder fast i. Det starter som regel med tandkødsbetændelse, hvor tandkødet bliver rødt og blødende. Skulle man udvikle paradentose, er det nødvendigt at få foretaget en paradentosebehandling hos en tandlæge. Her fjerner tandlægen bakterier og tandsten i tandkødslommen, og det er herefter nødvendigt med jævnlige tandlægebesøg.
Hold gang i de små grå
Tænderne er ikke det eneste, man skal passe godt på, så man ikke mister dem. Det samme gælder de ’små grå’ eller hjernecellerne, som de rigtigt hedder. Mange er bange for at miste hukommelsen, når de bliver gamle, og det er med god grund. Der er heldigvis noget, man kan gøre, for at holde sig frisk i hovedet længst muligt. Mange holder af små logikopgaver som krydsord eller sudoku, mens andre strikker eller lægger puslespil. Alle aktiviteter, der kræver koncentration og hjerneaktivitet, er med til at styrke hjernecellerne ind i alderdommen.
Tænk bevægelse ind i din hverdag
Det er også vigtigt at holde kroppen sund og rask, hvis man vil have en god og aktiv alderdom. Her bør man naturligvis følger myndighedernes råd og undgå rygning og alkohol. Det er desuden bedst at holde sig normalvægtig, så man slider mindst muligt på kroppens led. Bevægelse er også virkelig vigtigt, hvis man vil beholde sin førlighed, når man kommer op i årene. Man skal helst røre sig en halv time hver dag, hvilket ikke behøver være meget mere end en rask gåtur. Der findes også forskellige tilbud til ældre som gymnastik, der kan holde kroppen i gang. Her får man endda også noget socialt med i pakken.