Infrarød sauna – Få styrket helbred og immunforsvar

Med tiden er det blevet mere og mere populært at lade sig behandle med såkaldt alternative behandlinger fremfor de traditionelle behandlingsformer. I takt med at videnskaben udvikler sig, og vi finder ud af mere om kroppens opbygning, og hvordan vi holder os sundest, kommer flere og flere behandlinger til.
En af disse former for behandling er infrarødt lys, som med sine terapeutiske infrarøde stråler varmer kroppens muskler og væv op, som giver en afslappende effekt. Det infrarøde lys gavner således bl.a. mod muskel- og ledsmerter, spændinger og stress.
Hvad er en infrarød sauna
I en infrarød sauna bliver du behandlet med infrarødt lys, som trænger ind i kroppen og varmer kroppen op. Modsat en normal sauna hvor varmepåvirkningen sker udefra, trænger det infrarøde lys ind i kroppen, og varmer den op indefra.
Temperaturen i en infrarød sauna er noget lavere end man kender det fra almindelige saunaer, hvor temperaturerne er mellem 80-90 grader, vil man i en infrarød sauna blive behandlet med en temperatur mellem 40-60 grader, hvilket gør den infrarøde sauna til en behagelig og friskere behandling. En behandling i infrarød sauna varer sædvanligvis mellem 20-40 minutter.
Hvad hjælper det at gå i Infrarød sauna
Behandling med infrarød stråling har mange positive effekter. Som allerede beskrevet i indledningen har infrarød stråling positiv effekt mod muskel- og ledsmerter, spændinger og stress, og dertil hjælper den infrarøde stråling på udskillelsen af affaldsstoffer i kroppen. Den infrarøde stråling er nemlig med til at åbne porrene i huden, der gør det lettere for kroppen at udskille affaldsstoffer.
Netop udskillelsen af affaldsstoffer er vigtig, da for mange ophobede affaldsstoffer kan have negativ effekt på immunforsvaret, ligesom de kan være hormonelt forstyrrende. Der er altså både forbundet fysiske og mentale forbedringer med at få behandling med infrarød stråling.
Hvor ofte kan man gå i infrarød sauna
Hvor ofte, og ikke mindst hvor længe, du går i infrarød sauna, afhænger ikke mindst af dit helbred. Er du stærkt svækket anbefales det at du går i infrarød sauna med 2-3 dages mellemrum, og kun få minutter af gange. I takt med at dit helbred forbedrer sig kan du øge dine behandlinger til at være daglige, og af længere varighed.
Er du sund og rask kan du frit benytte dig af daglige behandlinger med infrarøde stråler, med en anbefalet varighed på 20-40 minutter pr. behandling.
Hvad koster det at gå i infrarød sauna
Priserne varierer fra behandler til behandler, men vil som regel findes i et leje som er rigtig overkommeligt. Man kan påregne en pris på et par hundrede kr. pr. behandling.
Mange behandlere tilbyder dertil at man kan købe klippekort til x antal behandlinger, hvor behandlingerne kommer med en mængderabat.
Der vil ofte også være mulighed for at bestille en tid sammen med andre, så man på den måde kan deles om behandlingen og derved opnå rabat.